Elsker bare bobleplast

En gang imellem så går mine børn helt grassat. De bliver meget kreative. De elsker at sidde ved vores store, ovale spisebord nede i køkkenet og lave forskellige ting med farver og papir. Det er faktisk ret hyggeligt, når de sidder der med akrylfarver, oliekridt og papir. Men det efterlader altid et forfærdeligt svineri, som jeg er nødt til at tage mig af.

Dekoration

For et par uger siden havde min ældste datter forsøgt at lære sin lillebror en teknik, hvor man kan dekorere tekst med glitter. Jeg siger dig. Indtil i dag finder jeg stadig glitter nede i køkkenet. Det er ret irriterende at finde glitter inde i køleskabet. Men det må jeg finde mig i. Jeg har jo selv fremelsket deres kærlighed til det at lege med papir, og farver. Og alle mulige materialer, de kan finde til det. Og jeg tilgiver min datter. Hun har et stort talent for det her med farver. Hun kan se nuancer og muligheder og laver faktisk nogle meget flotte værker.

Indesysler

Men i går, søndag tog det dog overhånd. De sad ved spisebordet. Udenfor regnede det. Jeg og min mand sad inde i stuen med hver sin avis. Hans er den tynde. Den fra det venstreorienterede parti. Min er den tykke. Den fra et konservativt parti. Den udgave, som kommer med forskellige bonus, hvis man køber den dyre version: En krimi, en farvebog for voksne og en DVD med tegnefilm til børn. Nogle gange, hvis de ikke lige har fået kopieret tilstrækkeligt mange DVD’er, så kan det være, at der kommer en lille gave til børnene. Fx et modelfly, de kan samle. Eller en eller anden finurlighed, som åbenbart er på mode hos børn.

Indpakning med bobleplast

De små gaver er som regel pakket ind i bobleplast. Især hvis der er skrøbelige, små dele, der nemt kan knække. Mens jeg sad i vores sofa og læste den ene analyse over den økonomiske situation efter den anden, kunne jeg høre, at børnene var ved at komme op og skændes. Det var noget med, hvem der skulle have lov til at bruge det stykke bobleplast, som var til overs i deres kreationer. Min datter insisterede på, at hun havde lov, fordi hun var ældst, og hendes værk var næsten færdigt. Min søn mente, at de havde en aftale, som gik ud på, at de skiftedes til at bruge det, uanset hvor langt fremme man var i værket. Han var ret insisterende. Men det var min pige altså også. De kom faktisk op at slås. Og det betød, at der lå akrylmaling, glitter, og bobleplast i hele køkkenet. På bordet. På gulvet på stolene.

Jeg løb naturligvis ud i køkkenet for at stoppe skænderiet. Det var for sent. Mine børn var smurt ind i maling. Mit køkkenbord var ikke længere til at genkende. Vores spisestole var plettede, og jeg blev gal. Det skulle være en hyggelig søndag, som bare udviklede sig til rengøringsmareridt. Tør maling på et træbord er ikke nemt at få af. Heller ikke selvom det efter sigende er vandopløseligt. Så frem med karklude, rengøringsmidler og knofedt. Og stuearrest til hver af ungerne.