Ingen dans med hælspore

Jeg kunne godt tænke mig at vågne op en morgen, og kunne sige, at jeg ikke har ondt et eller andet sted i kroppen. Sagt på en anden måde: Jeg vil være smertefri. Det er jeg ikke. Jeg vågner hver morgen med stærke smerter i hele min krop. Enten så er det ryggen, det er galt med, eller også er det benet og armene, som piner mig. En gang var jeg top atlet. Jeg havde stor succes. Fik mange sponsorater og en masse kontrakter, som omhandlede reklame af forskellige produkter.
Nogle var hårpleje produkter, andre var kontrakter med forskellige, store brands inden for modebranchen. Det var gode tider. Og de har sørget for, at jeg kan leve sorgløst resten af mit liv. Jeg har en god indtægt fra mine investeringer.
Men hvad kan jeg bruge det til, når jeg hver eneste morgen vågner op med smerter i kroppen?

Hælspore og fysio

Ja, du synes nok, at jeg lyder forkælet. Men du aner intet, om hvad det vil sige at have en smerte, som ligesom stikker en ned hver eneste dag. Og det er det, jeg lever med. Det startede med, at jeg fik en hælspore, fordi jeg overtrænede. Jeg kom i behandling hos en professionel, der havde en klinik for sportsfysioterapi i København. Jeg havde fundet ham via internettet. Søgte bare på ”sportsfysioterapi København” og vupti fandt ham. En gammel ven fra, dengang jeg spillede i FC København. Dengang var han under uddannelse, og jeg kan huske, at vi på holdet drillede ham godt og grundigt. Dengang var der jo ingen brug for hælsporebehandling, eller andre former for smertestillende terapi mod fascitis plantaris, som det så finurligt hedder.

Ikke slået ud

Heldigvis lod han sig ikke slå ud af vores drillerier. I dag driver han en succesfuld klinik for sportsskaderamte. Især genoptræningsprogrammerne, som han har udviklet, har fået stor succes. Jeg overvejer faktisk at ringe ham op på klinikken for at få nogle gode råd til, hvordan jeg kan komme ud af min seng uden, smerter hver morgen. Hælsporen viste sig jo ikke at være mit eneste problem. Jeg kan huske, at på et tidspunkt var der en masse snak om, at jeg også havde et problem med ryggen. Jeg ved i dag, at det var rigtig. Men dengang ignorerede jeg det. Ja, jeg udelukkede al snak om, at jeg har et problem med min ryg. Det er typisk for meget høje mennesker, at de har rygproblemer. Så jeg skød det hen, som om det bare hører med i mit liv.

Men skal jeg være helt ærlig, så må jeg indrømme, at rygsmerterne ikke har fortaget sig. Nogensinde. Jeg ved godt, at det er for dårligt af mig, at jeg ikke har fået gjort noget ved smerterne endnu. Jeg har ikke nogen undskyldning. Jeg har dog en plan om at få fat i en specialist, som kan hjælpe mig. Måske bør jeg benytte chancen, jeg har for at finde en god fysioterapeut nu, hvor jeg alligevel skal i genoptræning efter min sidste ulykke med cyklen. Det er ligesom den eneste og sidste chance, jeg har for at få et liv uden stærke smerter.