Makuler skidtet

Det firma, jeg arbejder for, er meget stort. Det er et forsikringsselskab, og vi har travlt. Vi sælger livsforsikringer, pensionsopsparinger, indboforsikringer, ja, alle typer forsikringer og opsparinger, du kan forestille dig. Og vi har mange kunder. Og vi løber stærkt for at kunne nå det hele. Der er hver dag dokumenter og policer, som skal udfærdiges, skrives under og kopieres. Og der er hver dag dokumenter, som skal destrueres. Hvad enten det er papirdokumenter, eller elektroniske filer. Så har vi noget, som skal destrueres. Man kalder det at makulere.

Vi makulerer

Og vi har en makulator, som gør det arbejde for os. Den er forholdsvis ny, fordi efter den nye persondataregulering blev lov engang sidste år, så skal vi destruere personfølsomme data på en sikker måde.
Makulatoren, vi har, kører uafbrudt. Den arbejder på fuldt tryk, men laver ikke ret meget larm. Det er en supermodel. Den har heller ikke brug for hviletid, inden den destruerer dokumenterne, vi propper i den. Den kan hakke adskillige A4 ark på én gang. Den er stærk. Den kan også ødelægge CD’er og den slags filer.

En dag, da jeg stod ved maskinen med en bunke papir, som skulle køres til konfetti, tænkte jeg på, at det er godt, at den har sådan en beskyttelsesskinne, så man ikke kommer til skade. Den er jo knivskarp. Saksene eller knivene kører lynhurtigt. Det ville ikke være godt, hvis der kom små fingre ned i den. Små fingre?
Ja, somme tider er der en af os, som er nødt til at have et barn med på arbejde. Det kan være, at det, der er lukket i børnehaven, eller at barnet er lidt småsløjt, men vi skal på arbejde. Så må vi tage barnet med. Heldigvis er vores afdelingsleder selv far, og han er glad for børn. Så det er ikke et problem. Men et barn på 5 år kan godt være nysgerrigt, og pilfingret. Så det er godt, at der er beskyttelse mod små fingre på makulatoren. Vi forsøger at holde øje med vores barn, når det er med på arbejde, men det kan ske, at det lige smutter væk, og vi ikke opdager det.

Pas på skarpe sager

Det skete for en kollega, jeg har. Hun havde sin lille dreng med en dag. Han havde været meget sød og stille. Havde lavet fine tegninger til os alle sammen. Men på et tidspunkt var han væk. Han var gået hen til et kontor, hvor hende, der plejer at bruge det, var fraværende. Hun havde en stor papirsaks liggende, og den havde han fået fat i. Heldigvis så en anden af vores kollegaer det og tog saksen fra ham, inden der skete noget. Den var alt for stor til hans lille hånd. Han kunne sagtens være faldet med den. Barnets mor var taknemmelig overfor vores kollega, som havde stoppet drengens nye legetøj. Saksen må have været et levn fra, før vi fik den store makulator.

Vi lagde saksen ned i skrivebordets skuffe og skrev en post-it til dens ejer om, hvor den ligger, og at hun gerne må huske at gemme den væk, når hun ikke er tilstede.